Saraswatipur Venskabsforening ønsker at hjælpe børn og unge til en god fremtid

Der er også fritid og tid til leg.

Saraswatipur Academy SA

Velkommen på hjemmesiden banglakids.dk, som er Saraswatipur Venskabsforenings hjemmeside. Saraswatipur Venskabsforening er stiftet for at støtte Saraswatipur Academy (SA), som er en NGO under Bangladesh Lutherske Kirke (BLC), som gerne vil fremme menighedernes børns skoleuddannelse - og andre børns skoleuddannelse. Faktisk har vi hjulpet SA med at genopstå for netop dette formåls skyld. 

Det er en stor glæde at kostskolen i Saraswatipur kunne genåbne 1. marts 2019 under navnet: Saraswatipur Lutheran Mission School (SLMS). Nu er der igen glade børn på missionen i Saraswatipur. Både kostskoleelever og dagskoleelever.

SÅDAN STØTTER DU

Som fadder til et barn - helt eller delvist

Betaling for et barn er 2800 kr. om året, der dækker undervisning, kost og logi, og evt. medicin. 

Man kan også støtte med mindre beløb og derved delvist støtte et barn.

Sådan oprettes en fast betaling for fadderskaber (helt eller delvist) eller fast bidrag på betalingsservice (kan ikke bruges fra udlandet):

1) Slå op på assist-denmark.dk/medlem

2) Udfyld medlemsformularen

3) Skriv i kommentarfeltet: ”Banglakids" og det beløb du ønsker at støtte et barn med pr. måned/kvartal/årligt.

Man kan også støtte uden fast aftaling:

BANKOVERFØRSEL: 

Modtager ASSIST Danmark:
Reg nr. 2700 
Konto nr. 6289 801 233.
Besked til modtager: "Banglakids" og evt. "fadderskab" eller "bidrag" og CPR nr. hvis man ønsker at bruge skattefradrag.

Fra udlandet benyttes desuden:
IBAN:  DK4520006289801233
Swiftadresse: NDEADKKK               

MOBILEPAY:

751522 (Først tastes beløb. Derefter tastes nummeret 751522 og displayet viser "ASSIST - Banglakids". Så skriver du dit CPR nummer i kommentarfeltet, hvis du vil bruge skattefradrag). 

ASSIST

Der er indledt et samarbejdet med den kristne hjælpeorganisation ASSIST. Fremover kan man ikke blive medlem af Venskabsforeningen, men af ASSIST. Vi opfordrer vi alle vore venner til at blive medlemmer af ASSIST. Venskabsforeningen skifter status og vil femover være en projektgruppe under ASSIST. 

Du tænker måske: Gad vide, hvor meget der når derud? Svaret er, at der næsten ikke bruges penge i DK. Når projektgruppen samles, betaler medlemmerne selv rejse og mad. Indtil videre er alle PR-materialer også betalt privat. Der kan opstå udgifter på denne konto i fremtiden. Og det kan være nødvendigt med et par rejser om året til Bangladesh. 

ASSIST - Saraswatipur er en græsrodsbevægelse. I Danmark er der kun frivillige medarbejdere.

TAK for din tillid! Skriv gerne en hilsen på formularen under "Kontakt" 🙂

 

Følg med i stort og småt på FB-gruppen banglakids.dk 

Nye elever i 2. klasse på Saraswatipur Lutheran Mission School.